Har du en drøm om at blive en af verdens bedste CS:GO spillere? Eller måske bare spille Counter Strike, få nye venner og komme til sjove turneringer, så er det nu muligt!

Hos TGUeSport har vi nu åbnet for vores CS:GO afdeling, vi har plads til alle, både nybegyndere, øvede og elite-spillere.  Når vi træner, vil du opleve et åbent trænerteam, som lytter til medlemmernes ideer.

Træningen vil foregå ved at, at trænerne viser på video eller på serveren, hvad der skal trænes, herefter får medlemmerne selv lov til at sidde at spille og have fokus på dagens træning. Andre gange kan det være at træneren gennemgår taktikker eller lignende, hele træningen igennem. Træningen kan variere alt efter hvilket niveau du befinder dig på.

Format

Vi skaber hold og spiller typisk 5v5

Vi spiller på PC

Vil du være med?

Det er vigtigt for os at vide hvem du er, hvilket niveau du er på og hvilken rolle du spiller, før vi ved om vi kan finde et hold til dig.

Alt du skal gøre er at sende en udfyldt medlemsliste, så kan vi kontakte dig og få dig oprettet i vores system. Da vi har en del hold er der altid plads til flere, så der er et hold til alle! Alle er velkomne.

De første par træninger er gratis, herefter koster det kontingent, præcis som hvis man gik til fodbold eller håndbold.

Træningstider

Tirsdag  fra kl. 18.30 - 21.00 og Torsdag fra kl. 16.00 - 18.30 og 18.30 - 21.00

 

Turneringer og events

Vores forskellige teams deltager i online turneringer, og tager løbende til events og turneringer rundt om i Danmark. TGUeSport afholder også selv CS:GO turneringer, bootcamps og LAN events, som vores medlemmer kan deltage i.

Vi afholder teambuilding arrangementer og generelt en masse sociale arrangementer som medlemmerne kan deltage i.